Værdighedsmilliarden

"Værdighedsmilliarden" blev en realitet med finansloven for 2016, hvor partierne afsatte 1 mia. kr. om året i to år til udbredelse og implementering af en værdighedspolitik i alle kommuner. Pengene fra værdighedsmilliarden var øremærket de svageste ældre.

En konsekvens af værdighedsmilliarden blev, at kommunerne skal formulere en værdighedspolitik, hvor den enkelte kommune skal beskrive sine overordnede værdier og prioriteringer på ældreområdet. Værdighedspolitikken skulle være udarbejdet senest 1. juli 2016 og derefter skulle kommunerne lægge politikken på hjemmesiden, så alle kan se den. Alle kommuner har udarbejdet en værdighedspolitik og gjort den tilgængelig på deres hjemmesider.

Værdighedspolitikken skal som minimum beskrive følgende områder:

1) Livskvalitet
2) Selvbestemmelse
3) Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
4) Mad og ernæring
5) En værdig død
6) (Pårørende)

I finanslovsforslaget for 2018 foreslår regeringen, at et sjette punkt tilføjes, nemlig støtten til pårørende.

Midtvejsevaluering (sommeren 2017)

Det blev med finansloven bestemt, at ordningen skulle evalueres i 2017. Midtvejsevalueringen skulle blandt andet vise, hvordan pengene fra værdighedsmilliarden blev brugt, om kommunerne havde udarbejdet værdighedspolitikker og også dokumentere hvilke projekter, kommunerne har igangsat.

Kommunerne kan i vid udstrækning selv afgøre, hvilke konkrete tiltag midlerne skal anvendes til, så længe det er inden for ældreområdet og bidrager til at implementere og understøtte værdighedspolitikkerne.

I 2016 brugte kommunerne pengene fra værdighedsmilliarden således:

• 39 pct. afsat til Livskvalitet,
• 17 pct. afsat til Selvbestemmelse
• 32 pct. afsat til Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen.
• 7 pct. afsat til Mad og ernæring
• 4 pct. afsat til En værdig død.

I 2017 brugte kommunerne pengene fra værdighedsmilliarden således:

• 43 pct. afsat til området Livskvalitet,
• 16 pct. afsat til Selvbestemmelse,
• 28 pct. afsat til Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen.
• 7 pct. afsat til Mad og ernæring
• 5 pct. afsat til En værdig død

Herunder ses en oversigt over, hvordan kommunerne helt præcis har brugt pengene i forhold til områder og udgiftstyper:

Det har været muligt for kommunerne at overføre ubrugte midler fra 2016 til 2017, hvis pengene fortsat bruges inden for formålet en værdig ældrepleje. 88 kommuner søgte i alt om at overføre 235 mio. kroner fra 2016 til 2017, hvilket svarer til 24 pct. af den samlede værdighedsmilliard. 10 kommuner brugte altså alle de tildelte penge i 2016.

Mange forskellige initiativer
Midtvejsevalueringen fra Sundheds- og Ældreministeriet samler op på de kommunale projekter, der er kommet ud af værdighedsmilliarden. Projekterne fordeler sig inden for de fem områder, som de kommunale værdighedspolitikker dækker. Der er beskrevet projekter fra hele landet.

Der kan hentes inspiration til projekter i midtvejsevalueringen, som kan ses her.

Ældrerådene har været inddraget
Som høringspart og kommunalbestyrelsernes rådgivere omkring ældrepolitiske emner, så har det været et krav, at ældrerådene blev inddraget, når kommunerne skulle fordele pengene fra værdighedsmilliarden. Ifølge midtvejsevalueringen fra Sundheds- og Ældreministeriet har dette overvejende været tilfældet:

"Kommunerne har i forbindelse med udarbejdelse af værdighedspolitikkerne i 2016 inddraget relevante interessenter, bl.a. de lokale ældreråd. I hvor stort omfang interessenterne blev inddraget varierede fra kommune til kommune, men dialogen og inddragelsen levede op til lovens krav."

Se eventuelt mere om dette i artiklen "Har dit ældreråd været involveret i værdighedsmilliardens udmøntning?" i dette tema.

Værdighedsmilliarden, som blev vedtaget på Finansloven 2016, vil fortsat blive uddelt med 1 mia. kr. årligt i årene 2017, 2018 og 2019 med henblik på at understøtte kommunernes arbejde med en værdig ældrepleje. Kommunerne skal årligt redegøre for, at pengene understøtter kommunens værdighedspolitik i forhold til livskvalitet, selvbestemmelse, kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, mad og ernæring samt en værdig død. I foråret 2017 blev der gennemført en midtvejsevaluering af kommunernes anvendelse af midlerne i 2016, samt den forventede anvendelse i 2017. Det fremherskende billede af midlernes anvendelse viste at kommunernes fokus overvejende var på værdig pleje af ældre = flere "varme hænder".

Det kan være lidt forvirrende, når der tildeles midler fra flere styrelser/puljer, som også angives at støtte "værdig ældrepleje". Bl.a. har finansloven 2017 ydet yderligere 2 mia. kr. i 2017 - 2020 til at understøtte den værdige pleje af ældre. Af disse midler er det besluttet at anvende 380 mio. kr. årligt til en klippekortsordning til ekstra hjælp, som ældre borgere på plejehjem kan anvende til ting, der giver livskvalitet for dem. Plejehjemsbeboere får dét, der svarer til ca. ½ times ekstra hjælp og støtte en gang om ugen. Klippekortet skal anvendes til aktiviteter, der ligger ud over plejeindsatsen, og kan anvendes til mindre aktiviteter, eller den kan spares op til længerevarende aktiviteter. Den enkelte kommune skal sikre, at alle beboere, uanset fysisk og psykisk formåen, får tilbudt ordningen ved årligt at ansøge disse midler. Desuden er den enkelte kommune ansvarlig for at oplyse om klippekortsordningen.

Af de 2 mia. kr. i 2017, blev det desuden besluttet at yde 450 mio. kr., målrettet i dette år, til bedre mad tættere på den ældre borger. De 425 mio. kr. skulle anvendes til at etablere, renovere eller genetablere køkkener på landets plejehjem, og de resterende 25 mio. kr. blev givet til forsøg med at styrke madkvaliteten til ældre i eget hjem.

I satspuljen for 2018 er det besluttet at bygge videre på indsatsen på at hjælpe de svageste ældre samt øge livskvaliteten for ældre. Hertil er afsat midler til at etablere en plejehjemsportal samt styrke det social- og plejefaglige tilsyn på de danske plejehjem og i hjemmeplejen samt styrke den rehabiliterende indsats over for de svageste ældre. I de næste 4 år afsættes med satspuljen således ca. 326,6 mio. til dette. Der er tale om forholdsvis mange små initiativer, som du kan se i "Aftale om satspulje på ældreområdet for 2018-2021" her.

• Center for viden og rejsehold for en værdig ældrepleje: 60,2 mio. kr. (2018-2021)
• Plejehjemsportal: 12,5 mio. kr. (2018-2021)
• Styrket tilsyn på ældreområdet: 60 mio. kr. (2018-2021)
• Pulje til mere hjemlighed på plejehjem: 19,7 mio. kr. (2021)
• Styrket rehabiliteringsindsats for de svageste ældre: 34 mio. kr. (2018-2020)
• Fællesskabspulje: Ensomme hjemmehjælpsmodtagere skal have mulighed for civilsamfundsdeltagelse: 28,8 mio. kr. (2018-2021)
• National udbredelse af indsatsen LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende: 15,8 mio. kr. (2018-2021)
• Informationskampagne om inkontinens: 1 mio. kr. (2018)
• Pulje målrettet tværfaglige ernæringsindsatser for underernærede ældre eller ældre med uplanlagt vægttab: 13,5 mio. kr. (2018-2021)
• Pulje til forsøgsordning med befordring af mennesker med en demensdiagnose: 44,7 mio. kr. (2018-2021)
• Pulje til ældre ramt af sorg og livsfortrydelse: 1,9 mio. kr. (2018)
• Finansiering af politisk aftale om forebyggelse af konkurser i hjemmeplejen: 31,6 mio. kr. (2018-2021)
• Administrationsudgifter: 2,9 mio. kr. (2018-2021) I skemaet nedenfor fremgår hvilke midler og initiativer, som er tilført ældreområdet til samlet deling i de 98 kommuner.

I skemaet her nedenfor kan du få et overblik over midler tildelt ældreområdet i de seneste og kommende år:

Så meget har din kommune fået fra værdighedsmilliarden i 2016 og 2017

Udmøntningen af værdighedsmilliarden i 2016 og 2017 er blevet kortlagt. I alt er det to milliarder kroner, som kommunerne har modtaget i løbet af de to år, og som er blevet fordelt. Pengene skal gå til tiltag, som ligger inden for de fem områder, der er en del af kommunernes værdighedspolitikker:

1) Livskvalitet
2) Selvbestemmelse
3) Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen
4) Mad og ernæring
5) En værdig død

Værdighedsmilliarden fordeles ud fra objektive kriterier for kommunernes udgiftsbehov til ældre, som Økonomi- og Indenrigsministeriet står for. Der er variationer mellem kommunerne, i forhold til hvor meget hver enkelt kommune har fået pr. indbygger, hvis man tæller alle indbyggere i en kommune med. Så har landkommunerne fået mest pr. indbygger, mens de store byer, især København har fået mindst. Det svinger fra over 500 kr. pr. indbygger til under 200 kr. Landsgennemsnittet er 350 kr.

Men ser på man på, hvor meget de enkelte kommuner har modtaget pr. indbygger over 65 år, så bliver det et noget mere jævnt billede. Den samlede variation går fra 2.258 kroner per borger på over 65 år til 1.695 kroner. Det vil sige med et udsving på plus/minus 250 kroner i forhold til landsgennemsnittet på 1.949 kroner.

Kommunerne modtager pengene fra staten ud fra objektive kriterier, og derfor er det for den enkelte kommune ikke muligt at påvirke, hvor meget man får. Men ældrerådene bør i højere interessere sig for, hvordan pengene bliver brugt.

Følg dette link og se, hvor meget din kommune har fået

Er dit ældreråd involveret i dette års udmøntning af pengene? Hvis ikke, så er det ved at være på tide, at gøre kommunalbestyrelsen opmærksomme på, at der igen er nogle midler, som skal øremærkes til områderne: Livskvalitet, selvbestemmelse, kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, mad og ernæring, en værdig død, og nu også til omsorg for pårørende.

Som tidligere nævnt er der afsat 1 mia. kr. årligt fra 2016, og frem til 2020 vil der også årligt blive afsat 1. mia. til at understøtte udbredelsen og implementeringen af nye initiativer i "Værdighedspolitikken".

Om "Værdighedsmilliarden" er det væsentligt at huske, at midlerne skal lægges oven på det serviceniveau, som kommunerne årligt har afsat til ældreområdet. Der er altså tale om ekstra midler, som kommunerne skal bruge til aktiviteter og indsatser, der skal styrke de 5, nu 6 indsatsområder. Det forholder sig således, at værdighedsmilliardens midler fordeles mellem kommunerne på baggrund af en objektiv fordelingsnøgle, som du kan linke til her. Kommunerne skal også i alle tildelingsårene, redegøre for hvordan midlerne fra værdighedsmilliarden er udmøntet i deres kommune.

Midtvejsevalueringen af kommunernes brug af værdighedsmilliarden for 2016 og kommunernes forventede anvendelse i 2017 viste overvejende, at pengene var anvendt til mere personale, eller til det der i folkemunde ofte kaldes "flere varme hænder".

Det er vigtigt, at ældrerådene er med til at "holde gryden i kog". Med dette menes, at ældre-/seniorrådene skal være opmærksomme på, at værdighedsmilliarden fortsat er et område, hvor de har mulighed for indflydelse på, hvad pengene anvendes til i de kommende år. Fundamentet herfor er stadig gældende i "Bekendtgørelse om værdighedspolitikker for ældreplejen":

"Kommunalbestyrelsen skal sørge for at inddrage ældrerådet, jf. § 30 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, samt øvrige relevante parter i forbindelse med udarbejdelsen af værdighedspolitikken for ældreplejen. Se hele bekendtgørelsen her."

Ministeriet har tilsynsforpligtigelse

Kommunerne skal hvert år til og med 2019 over for Sundheds - og Ældreministeriet redegøre for, hvordan midlerne fra værdighedsmilliarden er udmøntet. Ministeriet tilser således årligt om budgetterne afspejler, at være anvendt til formålet. Den årlige redegørelsen skal vise, hvordan den forudsatte udmøntning understøtter kommunens værdighedspolitik i forhold til livskvalitet, selvbestemmelse, kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, mad og ernæring samt en værdig død. Desuden tilser ministeriet om overførte midler fra året før er anvendt i det aktuelle år. I 2016 var der relativt mange kommuner som måtte overføre et beløb til 2017, og når budgetterne nu indsendes til ministeriet, er der derfor fokus på, at de overførte midler fra 2016 er blevet anvendt til formålet sammen med beløbet for 2017.

Hvorvidt din kommune har overført midler fra 2016 til anvendelse i 2017 fremgår af dette dokument.

Når værdighedsmilliarden fra 2020 overgår til et bloktilskud i kommunerne, er det væsentligt, at ældre/-seniorrådene er opmærksomme på at midlerne fortsat anvendes til en værdig ældrepleje. Dette jo fordi ministeriets årlige tilsyn herefter forsvinder. Ministeriet har den overordnede tilsynsforpligtelse, men Danske Ældreråd opfordrer til, at ældrerådene i den enkelte kommune selv holder øje med detaljerne.

Det var daværende sundheds- og ældreminister Sophie Løhde, som sikrede sig at ældrerådene årligt skal ind over fordeling af midlerne fra værdighedsmilliarden. Hun sagde: "Ældre skal behandles med respekt og værdighed. Mit håb er, at kommunerne vil bruge værdighedspolitikken til at sætte ambitionerne højt og arbejde med værdighed i ældreplejen på en ny måde. De ældre borgere skal kunne leve et godt liv med den nødvendige pleje, omsorg og mulighed for at bestemme mest muligt selv".

"Kommunalbestyrelserne skal inddrage det lokale ældreråd i arbejde, fordi det er vigtigt, at arbejdet med værdighedspolitikken sker i åben dialog med dem, der ud fra det daglige liv sammen med de ældre ved, hvor skoen trykker".

Den enkelte kommune må selv vurdere, hvad man vil prioritere at bruge de ekstra penge til, men fokus skal hele tiden være på det, der skaber det bedst mulige og mest værdige liv for kommunens ældre.

Danske Ældreråd spurgte i efteråret 2016 alle landets formænd/næstformænd om, i hvor høj grad de havde oplevet sig involveret i de politiske visioner for initiativer udledt af Værdighedsmilliarden, samt i hvilken grad ældrerådene efterfølgende har oplevet at have haft indflydelse på anvendelsen af midlerne i deres kommune. Der tegnede sig et forholdsvis tydeligt og enigt billede af hvorledes de enkelte kommuners ældrerådsformand og næstformand svarede på spørgsmålene.

I ca. ¼ af ældrerådene havde man både oplevet at være optimalt involveret i den politiske proces om fordelingen af midler, samt også været optimalt involveret i beslutningen om hvad midlerne så endte med at blive besluttet anvendt til. Mange af disse ældreråd udtrykte stor tilfredshed med hele processen og lydhørheden i deres kommune.

I ca. ¼ andre kommuner var situationen lige modsat. Her havde man således oplevet at være både minimalt involveret i både den politiske proces og slet ikke været involveret i beslutningen om hvad midlerne blive besluttet anvendt til. I mange af disse ældreråd var tilbagemeldingen, at de stort set ikke vidste hvad deres kommune havde valgt at bruge Værdighedsmilliardens midler til.

I ca. 30 kommuner havde ældrerådet oplevet meget stor imødekommenhed i forhold til at blive inddraget i de indledende øvelser med at debattere hvad Værdighedsmilliarden kunne bruges til. I mange af disse ældreråd havde man ellers oplevet stor kreativitet og lydhørhed fra kommunen, med temadage, workshops o.l., hvor både borgere, fagpersoner og relevante organisationer deltog i dialog om hvad Værdighedsmilliarden kunne anvendes til. Men da det kom til selve udmøntningen af pengene, oplevede disse ældreråd en meget dårlig/eller nærmest ingen inddragelse i denne proces, som udelukkende blev besluttet af politikere og embedsmænd i kommunen. Mange ældreråd kunne her heller ikke nikke genkendende til de politiske visioner der var blevet arbejdet med, og det der efterfølgende blev besluttet at anvende pengene til.

I ca. 15 kommuner har man oplevet praksis sådan lidt hverken/eller. Ældrerådene har ikke oplevet sig særlig godt inddraget i hverken politik eller beslutning om Værdighedsmilliardens anvendelse, men rådene tilkendegav at de var blevet holdt rimeligt orienteret.

Husk at dit ældreråd skal være involveret i udmøntning af pengene! 

Her er et par oplagte overvejelser og spørgsmål i forhold til midlernes anvendelse:

1. I "Rosenknop" kommune blev alle de 13 mio.kr. som kommunen fik i hhv. 2016 og 2017 anvendt på øge bemandingen på alle kommunens plejecentre med ca. 30 nye medarbejdere. I Rosenknop kommune ønsker kommunalbestyrelsen, at dette års 2018 værdighedspulje blot igen anvendes til at holde denne opnormering af personale kørende = aflønnet via værdighedsmidler. Er det i orden at anvende midlerne således? - Hertil er svaret JA, for midlerne må gerne anvendes til opgradering af personalet i ældreplejen.
2. I "Hyldeblomst" kommune har man længe manglet et nyt plejecenter og i år 2018 vil man derfor gerne bruge de 58 mio.kr. som kommunen årligt er tildelt via værdighedsmilliarden til opførelse af et sådan. (Kommunen har i 2016 og 2017 anvendt midlerne til at etablere loftlifte på alle kommunens eksisterende plejecentre, samt til uddannelsesforløb for alt plejepersonale i kommunen). Er det i orden at anvende midlerne til et nyt plejecenter? - Hertil er svaret NEJ, for pengene må ikke gå til anlægsinvesteringer - dvs. ikke til at bygge et plejecenter, men gerne til nyanskaffelser.
3. I "Fingerbøl" kommune får man årligt 68 mio.kr og i år 2018 vil kommunen gerne anvende midlerne til at etablere udendørs træningspladser mange steder i på offentlige pladser i kommunen. Hensigten er at befolkningen kan komme der og styrketræne. Desuden er det en del af kommunens oplæg til anvendelsen af midlerne, at der vil være finansieret en instruktør ved passende lejligheder, så ældre kan komme og få kyndig instruktion til deres træning. Er det i orden at anvende midlerne således? - Hertil er svaret NEJ, selvom det er en lidt vanskelig vurdering. Sukkertop kommune fik nej fra Sundheds - og Ældreministeriet hertil, fordi formålet/målgruppen var uklart - træningspladser ville sikkert i et vist omfang være anvendeligt for "de friske ældre", men værdighedsmidlernes formål er at styrke indsats og tilværelsen for "de svageste ældre".

Danske Ældreråd har spurgt tre af landets kommuner om deres erfaringer med de første par år med midler fra værdighedsmilliarden. Det er der kommet følgende udtalelser ud af fra henholdsvis Bornholm-, Vejle- og Fredericia Kommune.

Bornholm Kommune får årligt ca. 10 mio. kr. fra værdighedsmilliarden. Formand Poul Ancher Hansen og Næstformand Randy Korp tilkendegiver, at ældrerådet på Bornholm har været, og er meget, glade for de øremærkede penge til de fem værdighedsområder. Randy Korp siger:

"Vi var fra starten rigtig godt involveret i hele processen med både at få skrevet en værdighedspolitik og komme med forslag til, hvordan pengene skulle bruges i 2016. På dette område skal der herfra lyde en stor ros til Social- og Sundhedsudvalget. Vi har derefter været knap så begejstrede for, at det kom til at virke, som om pengene alligevel i 2016 blev anvendt til at "udfylde nogle huller". Vi var bestemt ikke helt tilfredse med, at der i 2016 blev brugt ca. 6 mio.kr. til den rehabiliterende indsats, for det var jo noget kommunen i forvejen havde besluttet og vidste, at de skulle bruge penge til.

Her i 2017 har vi måske heller ikke været så meget involveret, men vi har fra ældrerådets side godkendt budgetterne for 2017 og 2018, fordi vi kan se, at mange af de forslag vi tidligere har nævnt, nu bliver realiseret til nogle rigtig gode initiativer, og hvor vi faktisk kan se, at vi får rigtig meget for værdighedsmidlerne".

Det man på Bornholm bl.a. har anvendt midlerne til er: Busser til plejecentre, sidde-hos-ordning til døende, som en omsorg for den døende og aflastning af de pårørende. Desuden til at skabe Leve-bo-miljø på plejecenter, ansættelse af 2-3 pædagoger på plejecenteret, penge til uddannelse af alt personalet, samt skabe teams i hjemmeplejen med ældrepolitiske mål. Der er også blevet arbejdet på at skabe samarbejdet med vågekoner, oprettet en stilling som frivillighedskoordinator, og så er der også oprettet en stilling som borgerambassadør - altså en som specifikt kan vejlede ældre og handicappede der har problemer.

Formand Poul Ancher Hansen nævner også, at bl.a. et initiativ "samtaletid - nærværstid" på plejecenteret, ser han meget positivt på. Ældrerådet har "luftet" over for kommunalbestyrelsen, at man synes, at mange penge er gået til kolde hænder, hvor man nok hellere havde set "varme hænder" ude på bl.a. plejecenteret.

M.h.t. den videre uddeling i 2018 og 2019, så havde ældrerådet af deres forvaltning på Bornholm fået oplyst, at midlerne i disse år nu er indlagt i bloktilskuddet. Dette er en misforståelse, da disse midler også tildeles særskilt til de fem, nu seks værdighedsformål - og landets ældreråd skal også involveres i disse midlers udmøntning. Det er først fra 2020, at midlerne overgår til bloktilskuddet.

Vejle Kommune får årligt ca. 19,5 mio. kr. fra værdighedsmilliarden. Formand Hans Erik Pedersen tilkendegiver, at ældrerådet i Vejle har været inde over både værdighedspolitikken og fordelingen af værdighedsmilliardens midler fra dag et. Ældrerådet tilkendegav lige fra starten, at de meget gerne så, at pengene overvejende blev tildelt personale i ældreplejen til opkvalificering og opnormering, - altså til varme hænder. Hans Erik siger:

"Allerede det første år, var det helt tydeligt i det kommunale budget, at de ca. 18 mio. kr. gik til vores plejecentre i kommunen. Jeg synes, at det var rigtig godt, at kommunen tildelte disse midler efter en form for fordelingsnøgle, og så var det ellers det enkelte plejecenter/plejecenterleders opgave at beslutte hvad midlerne skulle anvendes til. I ældrerådet har vi bemærket, at der er blevet valgt mange forskellige tiltag på plejecentrene - alt efter hvor de mente, deres behov var. Bl.a. valgte en del plejecentre at ansætte en sygeplejerske på deres plejecenter, hvilket har været rigtig godt for at højne niveauet på centeret. Det har også stor betydning på et plejecenter med aflastningspladser at have en sygeplejefaglig kompetence tilstede, da denne kompetence er medvirkende til at sikre, at der ikke sker så mange indlæggelser på hospital for noget, som godt kan varetages i kommunen."

Formand Hans Erik nævner også, at han vurderer, at Vejle Kommune har været godt inde over alle de fem områder i værdighedsmilliarden. Han husker ikke helt i detaljer hvordan, men siger, at alle 5 områder er blevet dækket, men alle med udgangspunkt i at det skulle ske/sker via "varme hænder", altså at området løftes med mere personale af ene eller anden faglighed. Hans Erik tilkendegiver også, at de nu i år også har stort fokus på det nye sjette område - de pårørende. Det sker bl.a. med et initiativ om bedre mulighed for aflastningsophold for fx en dement, hvor vedkommendes pårørende enten kan vælge medindlæggelse eller at blive hjemme, og slappe af på denne måde. Hans Erik fremhæver, at det skal være et helt individuelt tilbud fra gang til gang.

Om princippet, med at kommunerne får tildelt øremærkede midler, siger Hans Erik: Jeg er jo egentlig meget stor fortaler for, at kommunerne skal have meget stor grad af selvstyre, men når det så er sagt, så må jeg pointere, at det skaber utrolig meget godt for ældre i kommunen, når at vi i ældrerådet er med inde over disse midlers anvendelse. Og heldigvis så oplever jeg en meget stor lydhørhed og opbakning fra kommunen til alle initiativerne. Jeg er slet ikke bekymret for, om pengene ikke anvendes til ældre, snarere tværtimod oplever vi ofte en økonomisk opbakning, som går ud over rammen."

Fredericia kommune får årligt ca. ni mio. kr. Formand Flemming Larsen tilkendegiver, at ældrerådet er glade for den "saltvandsindsprøjtning", som først ældremilliarden og nu værdighedsmilliarden er ude i kommunerne. Han mener, at pengene er et godt udgangspunkt for at komme i diskussion med udvalget om ældres vilkår og behov. Og heldigvis oplever Flemming, at hans kommune er utroligt samarbejdsvillig, og så er Fredericia Kommune heldigvis også en kommune, som har for vane at spørge sine medborgere. Han fortsætter:

"Vi var fra starten godt involveret, og der blev bl.a. holdt borgermøder. Det var netop fra disse borgermøder, at vi i ældrerådet fik mange ideer til, hvad vi skulle kæmpe for, at midlerne skulle anvendes til. Demens var et stort tema på disse møder, så derfor var det oplagt, at vi skulle foreslå flere demenskonsulenter med en vejledningsfunktion til støtte for de pårørende. Og det har vi fået med stor succes."

Flemming Larsen fortsætter med at berette om mange af de initiativer, som værdighedsmidlerne har været med til at sætte i søen. Han fremhæver, med tilfredshed, at mange af initiativerne har resulteret i flere ansættelser til bl.a. at varetage pleje og omsorgen på nye aflastningspladser, palliationspladser, og der er desuden blevet ansat pædagoger og lærere for at skabe mere liv og aktivitet på kommunens plejecentre. På plejecentrene er der også brugt midler til at indrette sanserum og etablere sansehaver, samt forhold på plejecentrene der understøtter "sund og god mad". Flemming afslutter med at sige, at han mener, at der er kommet mange gode initiativer til gavn for ældre, i særdeleshed til de svageste ældre. Men heldigvis blev der også givet midler til et aktivitetscenter.

"Her i Fredericia Kommune har vi fokus på muligheden for "Længst muligt i eget liv" I den forbindelse har vi været meget tilfredse med, at vi i 2017 fik dispensation fra værdighedsmilliarden til at anvende ca. seks mio. kr. til ombygning af et aktivitetscenter, således at der blev inddraget en stor lagerhal. Nu har aktivitetscenteret kapacitet til mange flere ældre og mange flere aktiviteter. Således kommer der om ugen nu ca. 1700 mod tidligere 700 i ældre i centeret.